History
Danka Foodservice A/S er en succeshistorie, man alt for sjældent hører om.
Hele historien om Danka startede med gæstearbejderen Mehmet Kirkan, der efter et par år som fabriksarbejder, så tiden moden for at starte selv.
Som følge deraf åbnede han i 1987 en grønthandler på Blågaardsplads i København N.
Efter et par år som grønthandler på Nørrebro åbnede Mehmet en sammensat grønthandler og kiosk i Hundige Storcenter i 1991. Det var også her, at Mehmet mødte sin senere partner Kalinka Jovcevska, der var stamkunde i hans grønthandler. Kalinka solgte på dette tidspunkt vin til forskellige virksomheder, hvorefter de blev enige om at samle kræfterne og levere vin og grøntsager til forskellige restauranter og pizzeriaer.
Derfor blev de enige om, i 1992, at starte et nyt selskab; Danka Vin, der hurtigt blev en succes, hvorefter de måtte flytte fra Hundige Storcenter til nogle små lagerlokaler i Karlslunde. Umiddelbart, voksede de så hurtigt, at de i 1993 oprettede et ApS, Danka Vin & Catering ApS og flyttede deres aktiviteter til Svejsergangen i Karlslunde.
Med et fokus på tillid og god service blev Danka Vin & Catering en stor succes efterfulgt af oprettelsen af et A/S og i 2004 med udbygning af lagerfaciliteter i et helt nyt topmoderne lager på 5000 m2 på Greve Main i Greve med en årlig omsætning på over 50 mio. DKK.
I 2005 blev Tahsin Erdem, ejer af Erdem Catering A/S, medejer af Danka.
Dette medførte en styrkelse af indkøbet, en bedre logistik og en større spredning da Erdem Catering A/S havde lager og logistikfaciliteter på både Fyn og Jylland.
I efteråret 2006 opkøbte Danka Catering aktiviteterne hos Hicret Multifood, der var en etableret fødevaregrossist på både Sjælland og i Jylland.
Med en rekord vækst og med nye planer for fremtiden skiftede Danka i august navnet Danka Vin & Catering A/S ud med Danka Foodservice A/S for at åbne op, komme bredere ud og fokusere på sine kernekompetencer med en 3-cifret million omsætning.
Danka – Kronologisk historie:
1987 – Mehmet Kirkan åbner en grønthandler, på Blågaardsplads i København N
1991 – Mehmet Kirkan køber grønthandler og kiosk i Hundige Storcenter. Kalinka leverer vin til ham
1992 – Danka Vin ApS - Karlslunde
1993 – Danka Vin & Catering ApS – Svejsergangen
2004 – Nye lokaler i Greve Main, Greve
2005 – Tahsin Erdem bliver medejer, Kalinka trækker sig ud af bestyrelsen.
2006 – Danka opkøber cateringaktiviteterne hos Hicret Multifood A/S
2007 – Danka skifter navn til Danka Foodservice A/S



